Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De første uger

Når jeres barn skal starte i degnebakken, må i meget gerne ringe herned inden opstart, så vi bedre kan planlægge den første dag, så både jer og jeres barn kommer hjem med god og tryg følelse.

I den første tid, som typisk er i vuggestuen skal jeres barn lære at selv om, I går, siger farvel, så kommer I igen. Dette vil typisk udvides over den første tid, for til sidst at resultere i at barnet kan være her svarende til en almindelig dag,  Det er også en tid hvor barnet skal lære at finde tryghed hos de voksne i vuggestuen, og finde ud af at det kan være helt okay.

I vil til tider opleve at jeres barn bliver ked af det, når i skal gå, det er helt normalt,

Der er altid en fast indkørings voksen, men jeres barn vil også være sammen og blive tryg ved de andre voksne på stuen.

Vi vil altid aftale et indkørings forløb med jer, da børn reagere forskelligt på at blive afleveret, og Det er vigtigt for os at vi og jer som forældre i samspil lytter og forholder os til de signaler barnet sender så godt vi kan.

Efter den første tid - ca 14 dage er langt de fleste børn kørt ind, og har fundet tryghed i sit nye vuggestueliv. Der er dog stadig mange indtryk der skal fordøjes, så I vil ofte kunne mærke jeres barn som være mere tryghedssøgende derhjemme, det er helt normalt og et udtryk for at det regenerer fra alle de mange indtryk, dagen har budt på.

Når man starter i børnehave, og kommer fra et andet sted, så vil de voksne i børnehaven altid aftale et individuelt indkørings forløb med jer, da jeres barn ofte har gået i daginstitution vil indkøringen som regel vare kortere tid.

Se også under afsnittet overgange, hvordan børnene der har gået i vuggestuen her i Degnebakken, bliver indkørt i børnehaven.